Dag 3. juni - Mount St. Helens / American Diner

Morgenen blev brugt på at lege videre i skoven.

 

Alma var gået lidt på opdagelse og fandt dele af et dyre skelet, som Jacob studerede med stor interesse.

Solen viste sig igen fra en skyfri himmel.

Selvom det ikke ser ud til det, er der faktisk meget vand i floden, det løber langs den anden kant. Nok til rafte i kajak.

Vi kørte ned ad bjerget og kom til det de bløde bakker, som mange steder er bevokset med disse gule buske.

Halvdelen af selskabet eller 2/3 dele havde ikke spist noget til morgenmad. Lysten til toast som ikke er ristet(når vi ikke har strøm) er ikke til stede, ligesom det helst skal være med smeltet ost. Alma er ikke så kræsen og vil gerne have det med syltetøj eller en yougurt. Ingen havde lyst til æg eller andet.

Så vi var ved at være sultne da vi kom forbi denne café som har ligget samme sted siden 1945.

Der gik ikke mange minutter inden damen ved nabo bordet startede med at snakke og høre hvor vi var fra. Hun gav lidt anbefalinger, da hende, manden og barnebarnet kom her tre gange om ugen efter de havde hentet ham fra børnehave.

Jeg skulle nu prøve en pepsi float. Det har vi ikke fået herovre endnu. I praksis så er det pepsi med en stor kugle vanilieis oven I som så får det til at skumme og flyde lidt over.

Børnene fik jordbær milkshake og der var gode burgere og kyllingestykker.

Super hyggeligt retro-sted som i øvrigt ligger i Randle.

Vi kørte godt mætte videre op ad vulkanen Mt St Helens som gik i udbrud i 1980. Det startede med et kæmpe jordskælv, hvor der kom mere end 10.000 efterskælv. Den lå og ulmede gennem mange uger og til sidst en dag hvor man ikke havde forudset det, kom der et kæmpe jordskred, hvor den ene side forsvandt sammen med 57 mennesker.

Vejen op til view pointet var desværre lukket pga. sne og måske først åben i starten af juli.

Et lille skilt til samlingen:)!

Vi blev først rigtig klar over at vejen gennem området var lukket pga. sne efter vi havde snakket med en flag holder, som stoppede trafikken for dem som var ved at fælde træet.

Så en lille time op giver næsten også en lille time ned igen samme vej:(! En lile sjov detalje fra skiltene i Washington som selvfølgelig har billed af George Washington, USA's første præsident i 1789.

Washingtons kælenavn er The Evergreen State.

Søen ovenfor er omkring Mossyrock.

Vi skulle køre en temmelig stor vej omkring bjerget, som her ligger snebeklædt i baggrunden inden vi stoppede ved Mount St Helens visitor center. Vi havde kun 35 minutter til at se deres udstilliing så vi startede med en lille film og ræsede så igennem. Lidt ærgeligt da børnene var opsatte på at skulle udfylde en del i Junior ranger hæfterne vi alligevel havde fået, selvom vi ikke havde tid.

Vi fik nu alligevel alle noget ud af det og fik lært lidt om vulkaner, Ellers af discovery en udsendelse om hvad der skete.

Familien foran vulkanen som man ikke kan se på billedet, men den er bag træerne!

Der ligger mange vulkantoppe når man kører gennem staten, så det er ikke den sidste vulkan der vil eksplodere.

Vi gik en tur rundt om søen, et utrolig flot vådlandsområde.

Vi blev stoppet af en Hawaii-klædt mand som sagde at hvis vi gik lige så stille ville vi få en fantastisk oplevelse. Området var fyldt af lyden af rigtig mange Bullfrogs. Frøer der kan blive kæmpe store. Man kunne rigtig høre dem snake med hinanden, meget imponerende.

Vi så dem desværre ikke, men hørte et enkelt splash i vandet.

Billedet af rhodondrendronen, fik os til at snakke om hvordan vores eget bed, om det har blomstret?!

Vi overnattede udenfor Portland omkring Woodland, efter vi havde handlet i børnenes ynglings butik Walmart. Jeg blev mødt af en mand som spurgte om det var vores "Homeless shelter", jeg kommenterede hans folkevognsrugbrød og den levede han i, men havde ikke råd til at køre så langt pga. bensinpriserne.