mandag den 10. juni 2013

6. juni - Oregons Kyst

Vi er ret begejstrede for Oregon indtil videre. Fantastisk State Park med vand og el til 24 dollars. De havde Junior Beaver Program som man kunne følge over nogle gange og flere guidede gåture. Vi var over og høre om bjørne, den sorte bjørn som bor i området. I dette område er de dog meget sky og ses sjældent. De elsker honning og er immune overfor bistikkene, ligesom de godt kan lide myrer. De er dog særlig glade for de søde salmon hindbær som vokser vildt.
 
 
 Her en gang Dirty Dancing dansetrin over den lille bæk bag campingpladsen.
 Broen kunne man bruge for at krydse over mod Ranger Stationen og hytterne som man kan leje.
 Vi kunne have brugt rigtig lang tid i denne lille perle og bestemt anbefales værdigt skulle man komme på disse kanter.
 Vi kørte ud mod kysten for at se lidt af den nordlige del af Highway 101, som mange har rost. Vi havde spist frokost på Dairy Queen i Philomath, en lille by uden for Albany. Den ligger inden man kommer igennem kyst bjergene, så der var dejlig varmt.
 Vi havde hørt at kysten var køligere..........meen så meget havde vi vist nu da alligevel ikke regnet med. Temperaturen faldt dramatisk og trøjerne skulle på igen.
 Vi kører ind og ud af Tsunami områder langs kysten. Alle steder er der vist hvorledes man skal gøre i tilfælde af jordskælv og hvilken vej man skal køre.
 Vi gjorde holdt ved Seal Rock Beach.
 Utrolig flot strand men havgusen stod hele vejen langs kysten og gav den kølige luft.
 Iben og Jacob var klar til at campere her, men det er ikke tilladt med overnight camping her. De gravede huller til krabberne og tegnede i sandet.
 Vi så helt orange søstjerner og grønne søanemoner.
 Alma synes også det er en dejlig strand.
 Der var en skoleklasse på udflugt fra 4-8 klassetrin. De er ved at have sidste dag i skolen herovre og så er der sommerferie til sidst i august.
 Der tegnes i sandet. Der var enkelte der var ude at bade, men det var altså noget køligt i vejret. Stenene havde dannet et lille roligt område, så man kunne godt på en varmere dag bade her.
 Vi kørt lidt videre langs den rå kyststrækning og mange steder gav da bestemt associationer til vestkysten hjemme.

 Andre steder stod skoven og klipperne lige ned til vandet.


 Vi passerede flere broer på vores vej.

 Det er en smuk køretur ingen tvivl om dette........men nok ikke så meget for dem som sidder bagved. Godt de ikke lader sig mærke med det og heller ikke de mange sving på vejen. Der bliver spillet og set film!
 Solen begyndte at titte lidt frem og med det samme kan man mærke det bliver en anelse varmere. Der blæser dog også her en vældig vind fra vest.


 Her ligger søløverne og soler sig på stenene for neden af klippen.

 Lidt flere søløver på den flotte kyststrækning.

 Jacob er lige ude og kigge på søløverne og hører dem kalde.
 Og her har vi så fået besøg af en kusine fra USA, som vi ikke vidste vi havde:)!
Vi overnattede i North Bend, hvor vi fandt en RV-park ved floden. Vi fik vasket, spist sen aftensmad grillet bøffer og majs ( bøfferne er billige og rigtig gode herovre) og set lidt film.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar