Det var en dejlig morgen at vågne op til som gav mulighed for at spise morgenmaden udenfor.
Alma står og "ræve"-surmuler. De offentlige campingpladser som her har været meget billige. 10 dollars og så med toilet, altså ikke træk og slip! De giver også altid de bedste natur oplevelser.
"Hvad laver du Alma?" "Ikk' noget" " Jamen kan du så ikke smile" "Jo da"
Iben, Jacob og Alma havde gang i et project i går, nemlig at samle brænde til bålet. Det forsatte de så i dag selvom det ikke var brænde til os. De skulle dog holde en lille pause og kun gøre det i nærheden af pladsen, da vi kunne høre nogen meget tæt på skyde. Ved ikke hvad de skød efter ( der var også skudhul omend af ældre dato i det lille vindue på dasset) for det er ikke jagtsæson. Man må ikke skyde 1/2 mile i nærheden af campen...........så det er jo dejlig betryggende afstand................not!!!
Der skulle også lige spises vandmelon og Alma og jeg skulle også ned og side ved søen og kaste sten.
Åhh......så sødde. Har været ved at overveje at ligge en lydfil på af de kanp så hyggelige stunder, men det ville ødelægge idyllen.
Der blev i den indsamlede brændestable skrevet en lille hilsen til de næste der kommer og burger pladsen.
V kørte videre langs søen/floden. Og endte med at være meget obs på hvornår der kunne dukke en bensinstation op, for vi var ved at køre på dampene.
Vi ved ikke hvor meget reservetanken på sådan en bensin slugger indeholder og heldigvis havde en ganske lille by et sted at tanke.
Bare for at være helt sikker, så gjorde vi det ikke...........og så sidder skiltet temmelig langt oppe i et træ, med en meget stejl skrænt på den anden side.
Udsigten var flot hele vejen langs Roosevelt floden.
Ja.......hvis den ikke var gået i stykke efter førte uheld så gjorde anden gang det bestemt ikke bedre!
Vi gjorde holdt ved Fort Spokane, en af de sidste vestlige militær bastioner. Det blev brugt som fort gennem ca. 18 år til sidst i 1800-tallet. Det står et par enkelte bygninger tilbage, resten er gået til eller brændt ned.
Efter det blev brugt som fort, brugte man det i 9 år som kostskole for indianske børn. De blev hentet i deres familie og boede så her i et forsøgt på at gøre dem "hvide". Børn helt ned til 5 års alderen blev indlogeret.
Man hørte et lydstykke fra en indianskpige, som beskrev det som forfærdeligt. De kunne ikke sproget da de kom og blev slået indtil de svarede på engelsk.
Da det heldigvis stoppede blev stedet brugt som tuberkulose sanitarium.
To af datidens soldater. Stedet mødte ingen "action" gennem tiden og soldaterne kedede sig en del af tiden. De skulle marchere 2 gange dagligt og ellers skulle stedet holdes kørende. Der blev også spillet baseball.
Der var en meget søg Park Ranger, som fortalte os en del om stedet, ligesom han havde nogle skin i baglokalet af dyr som børnene fik lov at se.
Det var et helt andet landskab vi kørte videre gennem end vi har set i lang tid. En masse fladt landbrug.
Sådan ser en del byer ud vi passerer.
Her passerer vi floden lige inden Dry Falls.
Dette er fra Dry Falls som vi kom forbi i vores søgen efter en campingplads, for det var ved at være sent ca. 18. Dette har i Istiden været verdens største vandfald og stedet gav mange assosiationer hen til landskabet ved Dead Horse State Park.
Som vandfaldet har set ud, med isglacieren oppe til venstre.
Utrolig smukt landskab, men moren havde en anelse dårlige nerver, da den meget stejle skrænt startede lige på den anden side af det genlænder man gerne skal kigge ud over, men det skal nok blive bedre.
En smuk datter i smukke omgivelser:)!
Vi kørte ned i kløften langs denne. Der lå en masse små søer og vi fandt camping ved Blue Lake Resort.
Vi camperede lige op ad søen og der var masser af gode lege muligheder. Der 2. gange spiderman.
Vandet var stille og man kunne se fiskene springe igennem vandet.
Der blev skrevet lidt på bloggen
Og grillet om aftenen.....også skumfiduser. Vi var helt sprøjtet til med myggespray, da der var en del myg og Jacob fik sit første....og hævede helt op på armene, så han var skadet!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar