tirsdag den 28. maj 2013

Dag 26. maj - Montana - Bozemann til Deer Lodge

Vi kørte videre om formiddagen dvs. kl. 11, hvor vi skulle være ude. Vi kørte gennem Bozeman, men det var meget stille nu det var søndag, så vi kørte videre. Aftenen inden havde manden på campingpladsen sagt da vi spurgte om man matte campere udenfor campingpladserne at man skulle være forsigtig - man kan aldrig vide. Altså han havde ikke noget problem, men han havde jo også altid sin pistol med sig!
 
 Vi gjorde holdt ved denne lille tank station, da de reklamerede med at man kunne få propangas, men ikke lige denne søndag?! Tilgengæld kunne man spille/gamble som er lovligt i staten, hvis stedet har en alkohol bevilling. Man skal være 21 for at købe alkohol, men 18 år for at måtte spille.
 Vi er kommet til Lewis og Clark land! De kortlagde 1804-1806 det vestlige USA og skulle finde vejen til Stillehavet, den fandt de i Oregon. Montana var den 41. stat som i 1889 blev optaget i USA. Guidebogen beskriver at her findes en hel del para-militære grupper og vi syntes allerede vi havde set nogle som passede ind i katagorien...........ikke at man skal dømme folk på udseendet!
 Vi kørte igennem Butte en kobber mine by. De ledte oprindeligt efter sølv, som de ikke fandt meget af og tilbage stod ham som havde ledt de større firmaer derhen med kobberet. Da der i forbindelse med elektriciteten skulle bruge kobber blev han rig.
 Det er ikke en særlig hyggelig by og vi har lige lært at folk omkring ( ikke fra byen) kalder den Butt.
 Vi endte med at køre lidt rundt og spiste sen frokost inden vi kørte videre.
                                         De havde såmænd også et gammel tog.
 Tabletterne var meget i brug denne dag..utroligt man stadig efter 8-10 gang af Far til fire eller Min Søsters børn Alene Hjemme kan kigge lige koncentreret!!


Vi kørte langs et meget voldsomt uvejr, store tunge tordenskyer med masser af lyn kom tættere og tættere på. Vi besluttede ikke at køre videre da vi nåede til Deer Lodge og kørte i pit på en campingplads.

Her koblede vi os på el og så The Zookeeper på engelsk og grinede højlydt mens lyn og torden buldrede over os.
Dagen efter da jeg skulle betale, sagde ejeren de ikke havde haft ret meget nedbør i vinter så mange var i princippet glade for det våde vejr. Jeg fortalte vi synes det har forfulgt os gennem lang tid og jeg fik afvide at vi da endelig så skulle blive hængende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar