søndag den 19. maj 2013

Dag 16 maj - Alpine hos Hunsakers/ Dinosaur Museum

Vi havde alle sovet godt i rigtige senge. Diane lavede morgenmad. Kanelfrenchtoast dvs. kanelbrød dyppet i æggemasse og ristet på panden og oven på dette buttermilk sauce. Yum, yum hvor det smagte godt. Glæd jer når det skal prøves af hjemme.
 
 
                                          Alma kastede sig over sandkassen udenfor.
                                             Mens der også blev hoppet på trampolin.
Omkring kl. 11.30 kørte vi ind og så Jesses kontor bygning. Han arbejder i American Fork som øjenlæge, fine store lokaler og flere undersøgelsesrum. Hans to mindste døtre arbejder i øjeblikket hos ham primært i receptionen. Da vi havde fået den store rundtur tog vi alle ud og spiste frokost på JcWs burger. Et berømt burger sted i American Fork og der var også mange mennesker, inde for at spise frokost. Jesse havde glædet sig til at skulle tage os med derhen når vi kom og det var også helt eksceptionelt godt.
Godt mætte og packet med flere kalorier end vi kan nå at bruge i lang tid tog vi til Thanksgiving Point, hvor de har lavet et nyt interaktivt dinosaur museum.
Så vi lærte en masse om dinosaur. Det mest imponerende er dog at der er fundet skeletrester i hele verden, så man kan virkelig få en fornemmelse af at kontinenternerne rent faktisk har hængt sammen en gang.
Der var mange flotte dinosaur skeletter.
Nogle kæmpe store som denne lang hals.

Der var et sted med vand, sand og plastic dinosaur figurer, som man kunne bruge lang tid ved.

Der er også fundet flere forstenede dinosaur æg. I forskellige størrelser og forme.
                                                    Jesse og Diane, Jacob, Iben og Alma.
De har flere udstillinger hvor man må røre og mærke på tingene.
                                                          En Tyrannosaurus Rex.
                                                               Et dinosaur æg mere.
De har også en afdeling med skeletter af marine dyr og hvordan de kunne have set ud for mange millioner år siden. Her en kæmpe haj, som giver associationer til filmen Jaws, en gammel Spielberg film.
Vi var på egen hånd om aftenen og gik en tur ned til parken, altså byens park. Deres hus ligger i den gode ende af byen og vi kom forbi mange flotte huse på vejen.
                                                Træerne er her sprunget helt ud.
Nede i parken blev der spillet bold og leget på legepladsen.
                                               Her en seriøs omgang håndboldstennis.

Der er også en watersplash park som vi skal ned og prøve når vejret bliver lidt bedre.
Jesse og Dianes hus fra gaden, som er en blind vej, hvor de bor forenden.
Camperen er kørt i pit for et lille stykke tid. De har en bil vi kan låne, så det er bare luksus.
                                            The all Americanized Danish Family:)!!

1 kommentar:

  1. Uha hvor er i blevet forkælet :-) Det må have været svært at tage derfra igen. Er det virkelig ægte dinosaur skeletter ? De var godt nok store.

    SvarSlet