fredag den 17. maj 2013

Dag 12. maj - Rocky Mountains til Yampa River State Park

Det var en meget smuk morgen at vågne op til. Nærmest ingen naboer, det ene hold må været taget af sted i løbet af aftenen eller natten og nogle der camperede i den anden ende var taget afsted tidligt om morgenen. Det var okay for de havde hund som ikke havde været i snor og som var kommet efter ungerne i galoperende fart indtil de skreg så højt(hvilket de gør meget hurtigt....især Alma) at den blev kaldt på plads og camphosten som var lige i nærheden fik bedt de unge fyre om at holde den i snor. Alle herovre har hund!!!! Langt over halvdelen af dem vi møder af amerikanere har hund, tilgengæld ser vi ikke ret mange katte. Alle campingpladser er også indrettet med en eller flere hundområder, træningsbaner og evt. hundebad!
 
 
Her er vi nede i "baghaven" og kaste lidt sten og gå på stenene.
                                                Kom....så skal jeg lige vise dig!!!

Det var smukt og kun en anelse køligt nu solen var stået op.


På vej tilbage til camperen blev flere poser fyldt med træ. De fleste steder må man ikke tage eller efterlade noget, men vores nabo havde hentet en del træ til bålet, hvilket vi tog som et udtryk for at dette matte man nok gerne. Ihvertfald havde vi træ med til næste bål.
Da vi kørte lidt videre, som betød lidt op ad var vi rigtig glade for at vi havde stoppet hvor vi gjorde. For med de få hundrede meter op ad, kom der også igen sne.
                                        Der går nok noget tid endnu inden sneen er smeltet.
Vi kom ned ad bjerget og kørte henover et flat plateau, med de flotte sneklædte bjerge i baggrunden.

Man kan forundres over det meget vekslende landskab og de meget store flade strækninger.
                                    
Men så lige pludselig kører man ind i en lille by med Main Street og det hele. Det ser nærmest ud som de gamle western film stadig. Her kom vi til Walden som ligger i North Fork området. Det var ved at være frokost tid og selvom vi havde frokost i køleskabet var dette et oplagt sted at prøve at spise "lokalt". 
 
På vejen hen til denne café hvor vi spiste kom en ældre meget hjulbenet cowboy gående.....eller vraltende. Der sad en del locale med deres cowboy hatte på og spiste udenfor. Herude vest på har rigtig mange unge og ældre cowboy hat og cowboy boots på.
Burgerne var fine og det var vældig hyggeligt. Der var en del inde og spise denne søndag til frokost. På vejen ud snakkede vi med dem der havde cafeen og nåede lige at blive meget spontant inviteret til deres søns 9 års fødselsdag senere på dagen. Jesper var dog allerede ude i bilen med en køresyg Iben der var ved at falde i søvn af den køresyge pille hun havde fået, så vi ønskede dem tillykke og kørte videre.
Videre betød igennem endnu en bjergkæde som også bød på sne!!
Så stor var glæden da vi kom over og der begyndte at vise sige grønne marker uden sne.
Vi gjorde holdt i Steamboat Springs et stort skiområde, nu lukket for sommeren. Og sommeren var nået hertil. Det var dejligt varmt i luften.......lang tid siden det sidst har været det.

De varme kilder bobler her overalt i byen. Skulle man få lyst til at stå på ski i USA er dette også et godt område.
Vi kørte lidt ud af byen mod Craig og stoppede i Yampa River State Park.
Der var nu kun en camper foruden os som så ud til at ligge her permanent, så der var meget god plads til at lave bål. Der gemte sig i buskene et bæver lignende dyr som vi dog ikke kunne få et bedre syn til. Men det var helt sikkert en bæver!!?!
Da der var delvis hook-up blev det til en lille aftenfilm!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar