San Francisco d. 1 april 2013.
Vi blev kørt i lufthavnen af bedsteforældrene...fik vinket af og allerede inden vi kom ind i lufthavnen savnede Jacob bedsteforældre og farmor!
Flyveturen til London føltes måske en anelse længere end turen på 10 timer 45 min fra London til San Francisco!!! Alt gik uden problemer!
Da vi kom til USA var vi RIGTIG trætte og efter at have indtaget pizza bestilt til værelset, gik vi i seng.
Kl. 2.30 vågnede alle mand og var helt friske!! Kl. 6 var vi oppe og nede at spise morgenmad, da kunne vi ikke tysse børnene til ro længere.
Med en tidlig start havde vi god tid til at gå ned mod Fishermans Wharf. Vi bor på Lombard Street og vi fortsatte OP og NED ad denne gennem " the Crookedest Street". Iben fik taget en masse billeder af blomster vi så på vejen og Jesper fik også gang i sit kamera.
Vi havde bestilt billetter til båden til Alcatraz kl.11.30, hjemmefra, så vi var klar. Der var to dages ventetid ellers på at komme med på touren.
Alcatraz var en spændende oplevelse, om end børnene var en anelse bekymrede om de nu kom med hjem igen og hurtig fik nok af rundturen, men Jesper og jeg fik lært lidt.
Tilbage på fastlandet gik vi hjemad igen. Vi var ude på Pier 39 og se på søløverne. Det kunne man nemt bruge lang tid på. Vi fik købt en is som nærmest var dyrere end hjemme. Generelt er priserne meget høje i SF. Det er dyrere end hjemme, men de siger også det er den dyreste by, næst efter NY.
Vi skulle tilbage og se på en kasket som Jacob havde set om formiddagen og Alma og Iben skulle også have en hat. Nede på gaden ved Fishermans Wharf kostede det dobbelt så meget som på den lille side gade hvor vi købte dem. Så der sparede moren lidt i budgettet som hun senere brugte i bussen. Vi skulle ikke så langt men for langt at gå. Da vi stod på bussen fik jeg prisen på 4,55 dollars, jeg kom 20 dollar i automaten, hvorpå buschaufføren sagde man ikke kunne give tilbage i bussen, men han kunne give os nogle aften billetter ti bussen istedet!! Nå, så fik vi lært det.
Om aftenen tog hjem til Mike og Michelle og spiste aftensmad. Børene havde seriøst jetlag og faldt i søvn. Efter en god natssøvn, kun afbrudt af en sur Alma kl. 4-5, er vi klar til nye oplevelser.
Og nej....det er heldigvis ikke os og vores bil!!!!
Alma klarede gåturerne uden problemer.
Krigsskib fra 2. verdens krig.
Isolationscelle i D-blok.
Gården med mulighed for frisk luft og baseball.
Golden Gate
Så er der ved at være udsolgt sidst på dagen.
Hej med jer,
SvarSletgod tur!
SF er en helt genial by. Hvis i har tid, kan i evt. tage ud til academy of science. En meget flot bygning midt i golden gate parken. Ligeledes er marinaen lige inden broen utroligt flot, hvorfra man kan se de farvestrålende huse.
Derudover er en gåtur igennem campus på UC Berkely heller ikke så ringe endda! Meget facinerende. Det kan evt. kombineres med en gang college football:)
Mvh
Rasmus