fredag den 26. april 2013

Dag 23 april - På Lake Powell - Rainbow Bridge

Vi havde sovet dejligt på Marriott Courtyard Hotel og havde stillet vækkeuret så vi kunne komme nogenlunde tidligt ud af døren. Vi havde planlagt at bruge hele dagen på søen og skulle lige forbi og handle lidt.
 
 
 Lake Powell er en kunstig sø, skabt af Glenn Canyon dæmningen af Colorado floden.
 De elsker at styre båden og Jacob synes bestemt vi skal have en..........meen !!!
 Diane havde sagt det kunne være koldt ude på søen om morgenen og desværre var temperature aldrig helt som dagen før, så det var RIGTIG koldt. Alle tæpper og det varme tøj var i brug. Alma endte med at falde i søvn under håndklædet.

 Alt blev prøvet for at få en lille smule mere  varme!!

 Vandet var ellers perfekt til vandski...........men det var rigtig rigtig koldt!!

                                                   Sne på bjergene i baggrunden!!

 Vi nåede ud til rainbow Bridge som er verdens største naturlige bro. Det har i mange hundred  år været et helligt sted for mange forskellige indianer stammer, længe inde de hvide mennesker kom til amerika.
For 10 år siden kunne man sejle næsten helt op til broen, der gik vandet hvor den hvide linje på stenene går. Vandstanden er faldet og nu skal man gå 1/4 mile for at komme derop.
Vi så gekkoer undervejs og samlede pinde som skulle bruges som fiskestænger til de kæmpe fisk vi havde set i vandet.

Rainbow Bridge......Jesse og Diane havde aldrig været der tidligere hvor der havde været sne på bjergene.
                                            Der var en helt fantastisk ro oppe ved broen.

Vi var de absolut eneste mennesker der var deroppe den dag.......det havde de heller aldrig prøvet før. Oftest kommer der minimum en tour båd.

Frokosten spiste vi på båden og de store karper(tror jeg det er!!) fik rester af brød og chips.

Turen tilbage var ikke helt så kold som om morgenen. Der blevet styret i fin stil.

Vi havde snakket om vandski o.l, men vandet var altså rigtig koldt. Jacob og Iben ville dog rigtig gerne prøve inner-tubing. Jesse va klar hvis børnene ville og så skulle moren da også. Alma ville også når de andre skulle....!!
Nu er vi nogen der kan huske Alma fra i sommers, da familien var på kanotur i Fjellerup, hvor hun skreg hele turen at hun skulle tisse indtil hun endelig kom op og ikke skulle, men tilgengæld havde voldsomt mareridt om natten om de store fisk der kom for at spise hende og bide hendes tæer!!
Meeeen Alma er blevet en stor pige I mellemtiden. Hun syntes lige som os andre os det var rigtig sjovt og jeg skulle ihvertfald ikke holde hendes hand fast.

                                                        Så blev de modige.........
                                                        Og der blevet skiftet side..............

                                                                     Yeehaaae...................

Som den opmærksomme læser har bemærker har alle mand nu skiftet side og fra den anden tube blev der skrålet : " Everybody dance now......hvorpå Alma skrålede: Let's go, let's go" gentaget igen og igen! Total fed oplevelse.
Iben har fået øje på en større samling ænder/fugle der lå på vandet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar