Vi besluttede at blive en nat mere på KOA udenfor Barstow, ikke pga. den frygtelige trafik uden for døren eller den helt vilde vind, men vi trængte til en lille pause og svømming poolen var et hit. Der blev leget på legepladsen, mens andre stod for tøjvasken.
Omkring ved middagstid blev vi af campingpladsen kørt op til Calico, en gammel spøgelsesby. Den opstod i 1881 da der blev opdaget sølv i området, men allerede i 1896 var den helt forladt efter sølvpriserne var raslet ned.
Der var ikke mange andre turister. Enkelt tourbus fra Los Angeles med Japanese og franske turister.
Alma fandt hurtigt et stykke legetøj og så behøvede hun ikke gå længere i det voldsomme blæsevejr hvor der skulle holdes godt fat i hattene.
To fanger udenfor den lokale saloon.
Den lokale skole nedenfor. Den der havde butikkerne i byen, havde familier, mens selv minearbejderne oftest ikke havde.
Vi besøgte The Mystery Shack. Bygget af en minearbejder som i en ulykke havde mistet begge sine ben. Han lavede dog nogle poteser til sig selv og byggede huset for at lave sjov med vennerne?! Sådan lød historien ihvertfald.
Meget underligt, man gik fuldstændig skævt i huset, ligesom alt hældte mod tyngdekraften.
Selv kosten kunne stå selv. Nedenunder skulle man prøve at rejse sig uden at bruge hænderne. Næsten umuligt eftersom det oprindelige spøgelse der havde bygget hytten havde sat sig på skødet.
Hverken Alma, Iben eller Jesper kunne komme op af stolen.
Boldene havde han lige vist løb nedad en rille. Børnene fik boldene, skulle sige akrakadabra og puste på dem......og nu løb boldene op ad rille, også selvom Alma prøvede at skubbe dem den anden vej.
Udsigt over byen.
Det gamle hotel.
Toget, som ikke kørte i dag.
Så kunne der købes badning.
Pause...........
Om aftenen var vi inde i Barstow og spiste på McD som ligger i den gamle stationsbygning. Man sidder og spiser i togvogene ( og man kunne få kinesisk, så alle var glade). Bagefter var alle enige om at der ihverfald skal gå 14 dage inden vi skal på McD igen!!!(Nu er det på skrift!!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar