Så kom dagen hvor vi skulle mødes med Jesse og Diane, de "forældre" jeg boede hos for 26 år siden, et år på highschool i Utah. Børnene glædede sig helt vildt, da vi så Jesse og Diane i September sidste år hvor de var og besøge os i Danmark for første gang. De betragter dem som reservebedsteforældre når nu de rigtige er så langt væk. De bor i Alpine 5 timer væk fra Page, men tog køreturen ned til os og havde båden med.
Da vi havde spist frokost satte vi båden i vandet. Det var lunt men blæste meget.
Jacob sagde det var det fedeste om vi ikke for fremtiden kunne sejle på den måde når va skal over og besøge bedstemor og bedstefar i Dragør. De syntes det var super sejt at skulle have redningsvestene på og så var det heldigvis glemt hvor ikke sejt de synes det er at skulle have solcreme på!!!
Lake Powell er skabt af Glenn dæmningen af Colorado floden. Den lyse kant viser hvor højt vandet stod for 10 år siden.
Alle var helt vilde med at sejle og jublede højlydt!!
Vi sejlede op i nogle af de mindre canyons her var vandet mere roligt og det blæste ikke helt så meget.
Jesse og Jesper!
Vi var meget betaget af den flotte natur.
Nu kaptajn. Iben lignede en der ikke havde bestilt andet og nød at få lov til at styre.
Jacob var nu også temmelig hård til at sejle båden.
Alma jubler højlydt over farten!!! Og jeg skulle da ikke holde hende i hånden. Hun nød det i helt stor stil.
Vi sejlede forbid nogle af husbådene. Nogle kan man leje, men de helt store er private.....naturligvis!
da vi kom tilbage tjekkede vi ind på Marriott Hotel, hvor Jesse og Diane havde lavet en reservation til os. Direkte i svømmepoolen og bagefter ud og spise pizza. Alle sov rigtig godt hele natten!!!
Mens timeglasset rinder ud for vores fantastiske Sydamerika odysse, sidder vi her på vores hostel i Buenos Aires og nyder de skønne billeder og historier fra jeres rejse.
SvarSletDer lyder ret misundelige udbrud fra børnene hver gang der er noget om burgere, mcDonald og swimmingpools. Det er ikke noget vi har haft meget af i Sydamerika.De synes også at jeres bolig er ret fed. Jeg sidder så og får helt dårlig samvittighed over de ydmyge vilkår, jeg har tilbudt mine børn de sidste 15 måneder. Det varer heldigvis ikke så længe, for Luca, som har forstået, siger:Jamen mor det er jo ikke det samme med USA, camperne er størrere og der er bare flere burgere, og de er garanteret billigere!
Jeg kan nikke genkendende til mange ting. Alt for meget tid på at handle også selv om det ikke er wallmart. Timevis i supermarkeder, hvor man hver gang skal gå på opdagelse for at finde mælken og toiletpapiret. Det føles som at opfinde den dybe tallerken hver gang der skal handles. Efter timevis/dagevis af kørsel at støde ind i en vejblokade, mudderskred, vejarbejde eller bare at være kørt forkert og så skulle lægge timevis af kørsel oveni eller venten og så samtidig have Clara bagved, som er ved "at dø af alting" og Luca som på sin egen lidt voldelige facon er ved at løse "Claraproblemet" - så ligger hovedpinen kun lige under overfladen. Men så er der jo de stjerneklare nætter kun forstyrret af stilheden, de ristede skumfiduser, bålene og de stille gåture med kameraet (for os mødre) tidligt om morgenen, mens resten af familien sover. Rejselivet er på godt og ondt det mest vidunderlige liv!
Vi glæder os til at læse mere.
Vi glæder os også til at rykke ind i jeres hus om nogle dag, hvor er det dejligt, at vi ikke er boligløse!!
jeg har publiceret nogle "nye" peru billeder, hvis i har lyst til at kigge.
knus Lotte