Dag 27 april - Zion til Bryce Canyon

Vi vågnede op i smukke Zion National Park og havde sovet dejligt længe. Vi kommer(børnene) kommer væsentlig senere i seng end hjemme og det kan være vært at falde i søvn når alle er i samme rum, afhængig af hvor trætte vi er. I går var vi trætte!

 

 

                                                     Green River gik i baghaven.

 Vi spiser vores morgenmad som kan bestå af havregryn med "noget" ovenpå, gerne noget mere sukkerholdig cereal, eller toast som gennem lang tid har været ristet. Det kræver strøm opkobling, men det er nu længe siden vi ikke har haft det. Vi fik også købt en nu toaster og fandt så ud af at det var alle stikkene i panelet omkring kogepladen som ikke virker istedet!

 Morgenmaden er spist......og så en lille popcorn pause inden vi skal køre. Vi kan næsten heller ikke holde styr på dagene længere. Der er ingen der snakker Disney sjov og fredagsslik længere.

 Vi kørte mod Bryce Canyon og kom op på Scenic Byway 12, som er gjort til en mindre attraction i seg selv. En slags udvidet marguritrute.

 Ført kom vi ind i Red Canyon......som var udsædvanligt smuk at køre igennem. De røde sten skyldes jern oxidering/rust.

 Vi skulle igennem 2 små tuneller og heldigvis var de bygget store nok. De første veje til biler blev færdige sidst i 30'erne.

 Vi holdt pause inden vi kom til Bryce og var inde et lokalt sted at spise frokost. Deres homemade chili var god, men deres burgere skal I ikke gå efter!! Kokken skulle undervejs hjem? ihvertfald havde han skiftet tøj og gik og som en god amerikaner havde han sit pistol siddende i bæltet på ryggen. Man bliver altså en lille smule utryg for hvor trigger happy er han så lige?

 Vi fandt Rudys Inn, da der stod på nettet der ikke var mere camping i parken.....det var der nu så dagen efter da vi kørte derind. Men vi fik bad, pæne toiletter og mulighed for at vaske noget tøj.

 Iben og Jacob brugte flere timer på at lege udenfor og havde lavet byer og vindruer og bananer, som senere blev udvidet med mini-muffins, skumfiduser og cheetoes(ostepops). Alma lå indenfor og var ikke rigtig sig selv, men dog feberfri. Ville gerne ud og tisse, kunne ikke, havde ondt og dryppede så i bukserne 2 gange i stedet. Slut med svømmingpools for hende for et stykke tid. Jeg fik 2 numre på hhv. det lokale hospital 20 miles væk og en familie klinik 10 miles væk. Og så blev der ellers hældt masser af vand og cola på hende. Det var åbenbart det der skulle til, for efter at have tisset flere gange på toilettet og sovet godt om natten, var hun frisk igen.

 Iben og Jacob var forbi badet og i melletiden havde denne frække fugl været efter byens beboere og snippet nogle enkelte af dem!

Dag 26 april - Sofus konfirmation/Zion NP

Vi var næsten klar ved Skype kl. 7.45 om morgenen da Sofus ringede fra sin konfirmation, som vi desværre gik glip af. Det var rigtig godt at Skype og se alle de festklædte gæster. Vi/ gæsterne sang også vores sang til Sofus live på skypen. Det så ud til alle havde en rigtig god dag ikke mindst konfirmanden.

 

Vi kørte mod Zion National Park og var lige kun kommet ind i parken, da vi ringede til den campground ved siden af da der var fyldt inde i parken, så vi kørte tilbage og fik en plads for natten. Der var ingen der orkede at skulle ud på en længere køretur efter en hel dag i parken.

Vi tog shuttlebusserne ind i parken, gik over indgangsbroen og tog shuttlebusserne rundt i parken. Man kan ikke længere tage sin bil op i parken, men tage busserne, hvilket også fungerer rigtig godt.

Vi tog bussen op til gåturen i bunden som fører til The Narrows. Pia syntes vi skulle derop, da hun kunne huske at have været der for mange år siden.

Vi startede med at holde pause og få lidt at spise, men oppede hurtigt op på bænkene da der var jordegner på spil efter krummer. Der var dog mange skilte om bøder for at fodre de vilde dyr, ligesom skræmme billeder af de bidsår de kan lave.

                                                            Jordegern som madjagt!

Vi begyndte at gå op i kløften, men en kort gåtur kan også være ganske lang indimellem. Nedenfor et tydeligt eksemple på hvordan Jacobs stemmebånd sjældent står stille i løbet af dagen. Nogen gange med meget høj lyd på!!

Så vi nåede hen til floden og kunne godt se at den tur der skulle tage 1.5 time for os ville tage betydelig længere..........vi tog derfor bussen hen til en anden trail.

                                                     Der var helt ubeskriveligt flot i parken.

Vi gik istedet op til The Weeping Rock, den grædende sten og nød at blive kølet lidt af, af vandet!

Tilbage tog vi hen til stien som førte op til Lower Emerald Pools. Jesper, Iben og Jacob gik i forvejen, Alma og jeg nåede aldrig helt derop.

Så søde kan de også være ved hinanden.......og det er ikke kun for fotografen!!

Vi mødte et Mule Deer på vejen derop, som stod og græssede på klippen.

Her er de nået til de små vandfald som Alma og jeg dog også nåede at se lidt på afstand.

                                                      Her ved Emerald Pools.

Humøret og energien var i top, så de nåede helt til Middle Emerald Pool, og de kunne være forsat!

Alma og min tur, så således ud for en stor del af den.....både op og ned!!

Da vi skulle over vejen til campingpladsen, så vi en slange der lige var ramt af en bil....det klarede den ikke!! Vi tog desværre ikke et billed, for ellers kunne fætter Sofus nok have fortalt os hvilken en det var!! Den var sort og hvid på ryggen!!??

Det lykkedes at få internetforbindelse udenfor camperen inden aftensmaden!!

Dag 25 april - Jespers fødselsdag - Zion NP

 

Vi vågnede tidligt og skulle gøre det sidste klar til farens fødselsdag. Da camperen ikke er så stor er det godt med et godt sovehjerte, når forbedredelserne kræver organisering!

Jesper blev vækket med morgenmad på sengen og sang!

 

                                               Alle sang godt igennem, så faren blev vækket!!

 Vi havde dækket op uden for med frugtspiddene lavet aftenen før og diverse kager, bagels, kaffe og toast.

 Vi kørte mod Zion og lavede frokost stop omkring Paria Ruins, et sted som rummer et gammelt Mormon settlement, som dog gentagne gange blev angrebet af indianerne og oversvømmet af vandet.

 Der er bygget er Holleywood filmset, hvor diverse gamle westerns er optaget. Man skulle dog desværre køre flere miles ad en grusvej så det var ikke for os.

 Vi lavede en lille detour ind i Coral Pink Sand Dunes State Park.

 Der kørte en masse rundt med ATV'er som man også kunne leje, hvis vi var kommet lidt før.

 Vores slæde virkede ikke rigtig på sandet, men man kunne lave nogle fine sandengle!! Her ses to:)!

 Vi kunne nemt have været fristet til at overnatte, men var afhængig af WiFi da fætter Sofus har en stor dag i morgen!! Og vi skal på Skype!

 Så vi kørte videre mod Zion og kom først igennem Kanab en gammel Mormon by som også har været brugt i diverse westerns. Man kan godt fornemme man nu er kommet til Utah og ud over dette mistede vi lige en time da vi kørte ind i Utah, som er på sommertid!

 Vi kørte igennem den østlige indgang som kræver at store biler køber et tunnelpas på 15 dollar tur/retur. Det betyder de holder den modkørende trafik tilbage når man skal igennem tunnel nummer to. Det satte Jesper rigtig stor pris på, da der ikke var meget plads, hvis man skulle holde sig til en kørebane.

 Det var helt fantastisk smukt da vi kom igennem tunnellen og vi matte gøre holdt mange gange og flere gange udbryde: nøj...og hold da op hvor smukt!

 Vi glædede os allerede til dagen efter.....eller de voksne gjorde, ungerne havde en del af tiden siddet og spillet "tabletter" eller set film!

 De kunne da lige lokkes ud for at se den mehet smukke natur.

 Iben fik også startet en lille film production.

 Det var helt fantastisk smukt med de lysegrønne træer og den røde baggrund. Det er rigtig forår her i Zion.

 Vi var dog som sagt afhængige af WiFi og endte med at køre helt til Hurricane, hvor vi fik den sidste plads. Vi spiste på "restauranten" Wendys ved siden af for det var efterhånden blevet sent. Her snakkede vi med to ældre mænd, som synes vi havde en dejligt familie og vi måtte da gerne komme og bo i USA, for folk fra Danmark kunne vel ikke finde på at springe dem i luften!! De var dog noget rystet over at høre man ikke må bære våben, heller ikke engang en mindre kniv, for hvem skulle så beskytte en!??!!

Det var dog den ringste campingplads til dato, så kan ikke anbefales!! Den kostede 33 dollar på papiret, men da jeg skulle betale dagen efter skulle vi betale 8 dollar ekstra pr barn, så istedet var prisen 60 dollar! Det har vi dog alligevel aldrig været udsat for! Helt rystet og voldsomt irriteret, speciel da der ingen ekstra faciliteter var og det tætteste vi har boet på vores nabo!